Beskrivelse
INDHOLD: PATIENTFORTÆLLINGER: Livet som rygmarvsskadet. – Livet som nyresyg. – Livet med en ondartet sygdom. – Livet med afasi efter hjerneblødning. – Litteratur om patient- og pårørendefortællinger. – PATIENTOLOGI – FRA FORTÆLLING TIL GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER: Hermeneutik, en fremgangsmåde til forståelse. – Fortællingerne. – Epistemologi, viden og kundskab. – De 4 eksistentialer. Levet krop, tid, rum og relationer. – Empirisk kundskab om at være syg. – Håbet. – Menneskelig værdighed. Frihed, ansvar, pligt og tjeneste. – Afslutning.-TEORIER OM AT VÆRE SYG: Forskningsbaseret teoriudvikling om at være syg. – Trajectory-modellen. – Videreudvikling af Trajectory-modellen. – Sygdomsfase – modellen. – Videreudvikling af sygdomsfase-modellen. – Perspektiv-modellen. – FORTÆLLINGEN: Teori om fortælling. -Fortællingen i forskning. – Metode til analyse af fortællingen. – Analyseeksempel. – Kampen for at komme videre i livet. – Når pludselig sygdom forandrer livet. – Patientens kamp for at komme videre. – Victor Frankls teori om mening. – Kamp som en del af livet. – Den positive kamp. – Den negative kamp. – FYSISK AFHÆNIGHED. NÅR KROPPEN SVIGTER: Syn på kroppen. – Afhængighed set fra patientens perspektiv. – Afhængighed set fra plejepersonalets perspektiv. Afhængighed set fra et teoretisk perspektiv. – Vanskelige patienter og sygeplejesker. – Medicinsk ideologi, social kontrol og stempling som centrale begreber. – Kommunikation mellem vanskelige patienter og sundhedspersonale. – En vanskelig patient. – Hvad kan begrebet vanskelig patient dække over? – Sygeplejerskers professionelle rolle i forhold til selvforskyldt sygdom og forebyggelse. – At være pårørende. – Forskning i menneskers erfaringer. – Forestillinger om livsforløbet. – Familier og pårørende. – At være pårørende til et menneske med langvarig eller kronisk sygdom. – At være pårørende i stabile og ustabile faser. – At være pårørende under svækkelse og terminale forløb. – DEN UDDANNEDE PATIENT: Baggrund og formål med patientuddannelse. – Livet med kronisk sygdom. – Egenomsorg. – Udvikling af patientuddannelse. – Sundhedspædagogik. Tilgange og begreber. – Forskellige patientuddannelser. – Livsstilsændringer. – Patientkultur i historisk perspektiv. – Det frie sygdomsmarked i 1800-tallet. – Lægen som sygdomsekspert omkring 1900. – Den autoritetstro patient omkring år 1950. – Nye sygdomme og nye krav omkring år 1970. – Hierarki og relation. – Information og medinddragelse. – Indlæggelsestid og ventetid. – Patientkultur, tro og livsindstilling. – Register.- 1. udgave. – 232 sider. – Uindbundet og med plastomslag. – Kasseret, men pæn biblioteksbog med stregkode på bagsiden.