Beskrivelse
HANDLING: “Kun en kurer kunne erstatte den afbrudte strøm. Men denne mand måtte have en vis tid til at tilbagelægge de 5.200 verst (5.523 km) fra Moskva til Irkutsk. Desuden måtte han udvise et næsten overmenneskeligt mod og stor skarpsindighed, hvis det skulle lykkes ham at slippe helskindet gennem rebellernes og invasionshærens rækker, men er man opvakt og har hjertet på rette sted, når man langt. Vil det mon lykkes mig at finde denne mand? spurgte zaren sig selv.” (citat).
Zaren skal i slutningen af 1800-tallet have en besked frem til sin bror i Irkutsk, og det lykkedes zaren at finde en kurer af præcis den ønskede slags: Michael Strogoff, der var høj, kraftig og bredskuldret og billedet på en rigtig helt. Zaren sender Strogoff af sted på den farefulde rejse, hvor hans modstandere er de frygtede tatarer i Sibirien og forræderen Ivan Ogareff samt den vilde natur med farlige bjørne m.m. Der bliver dog også plads til romantik, da Strogoff møder den smukke og gode Nadja Feodor.