DKK 50,00
Den græske, episke digtningopfattede man engang som den græske litteraturs største frembringelser, men efterhånden lærte man at se den som et resulta af en lang, forudgående udvikling, og inden for den sene periode indtager “Odysseen” sidste palds som den sene frugt af en blomstrende litteraturgenre.”Odysseen” er blevet foredraget af professionelle sangere med en forskel, at i “Iliaden” kan ogsåheltene selv skildres om sangere, der i lykkelige øjeblikke kan synge digte under musernes inspiration. – I “Odyssen” møder vi kun professionelle sangere, undertiden ligefrem fast ansatte, som Demodokos på Scheria, eller Phemios på Ithaka. Disse sangere har været fortrolige med de gærske myter og har behersket den digteriske form, som de havde lært af deres forgængere.
- Oversat af Chr. Wilster, hvis oversættelse udkom første gang i 1837.
Gyldendal 1966.
På lager
– Den tilgrundliggende myte i “Odysseen” er et eventyr om en helts sene hjemkomst fra det fremmede. Skønt anset for død af sin familie dukker han nu pludselig op og finder alt forberedt til sin tilkommendes bryllup med en anden. Også motivet med den skibbrudne indgår i digtet.- Med efterskrift af Leo Hjortshøj. – I serien Gyldendals Bibliotek, bd. 3. – Indbundet. – 352 sider. – Pænt eksemplar m. stempel på titelblad.
