Beskrivelse
HANDLING: De tre studenter, Christoffer, Frederik og Nikolaj, rejser fra København til Nøddebo for at fejre jul hos pastor Blicher. Ikke alene oplever brødrene en ægte, dansk hyggejul; de møder også kærligheden i form af pastorens to søde døtre.
Handlingen udsprang af brændende hjemvé i en periode, hvor forfatteren til bogen bag filmen – Henrik Scharling – var på en treårig udlandsrejse, hvor han sejlede på Nilen i Ægypten under sydens varme sol. Det blev til fortællingen om julen på Nøddebo Præstegård.