Beskrivelse
HANDLING: Filmen udspiller sig over en weekend på det engelske gods Gosford Park i året 1932. Værtsparret, Sir William McCordle og Lady Sylvia har inviteret deres enorme familie og vennekreds på jagtweekend.
Blandt de inviterede er Sylvias snobbede tante, grevinde Constance , der trods sin aristkratiske fremtræden er afhængig af Sir Williams økonomiske velvilje.
I underetagen holder tjenestefolkene til. Blandt de fremtrædende er tjenestepigernes overhoved Mrs. Wilson, butleren Jennings, stuepigen Elsie, Constances kammerpige Mary MacEachran og Lord Stockbridges kammertjener Robert Parks
I filmens indledning skildres klasserne og miljøet. Overhovedet i selskabet er Sir William, der har tjent en formue på krigen. Flere af aristokraterne økonomisk er afhængige af den bryske vært, der med sin person skaber frygt og konflikter. – Tjenestefokene er tæt knyttet til deres herrer og fruer og har på den måde deres egen hakkeorden. Deres rolle er at opsnappe sladderen på øverste etage og bringe den ud i krogene af Gosford til deres herrer, fruer og de andre tjenestefolk – på Gosford Park er der altid en, der lytter.
Men omtrent midtvejs bliver Sir William myrdet, og filmen ændrer karakter i retning af en krimi-komedie. – Den fremmødte politiinspektør Thompson) er en parodi på en klodset Hercule Poirot. der ikke har en chance for at opklare forbrydelsen (eller forbrydelserne) i et selskab, hvor mere end halvdelen af gæsterne har et oplagt motiv.
Sladderen går på tværs gennem klasserne og finder Mary, der ironisk nok er en af de yngste og mest uerfarne i selskabet. Hun finder ud af, hvem morderen er, men vælger af gode grunde at lade sagen forblive uløst.