Ørum Hansen, Jørn

Fra bunden. Fire selvbiografier fra Guldalderen

Bog

DKK 105,00

Bogen indeholder uddrag af forskellige selvbiografier: Ole Kollerøds “Min Historie”, Severin Weiersøes “En Jydsk Drengs Dagbog”, Thomas Overskous “Af mit Liv og min Tid” samt H. C. Andersens “Levnedsbog”. – Selvbiografierne dækker tidsrummet 1800-1840 og dermed den danske guldalder. Men det er langt fra den autoriserede guldaldervirkelighed, der lukkes op for. Der er snarere tale om gulnede fotografiske plader, og dokumentariske billeder om menneskers fornedrelse og materielle elendighed. Men biografierne beskriver også en trang til at overleve og til at finde en mening i en tilsyneladende kaotisk virkelighed. – Bogen er beregnet til undervisning i dansk i både folkeskolen og gymnasiet. – Der indledes med en karakteristik af Guldalderens væsentligste ideforestillinger, og bogen indeholder noter og arbejdsspørgsmål, der lægger op en sammenligning af beskrivelserne af familien, skolen og arbejdspladsen samt Guldalderens livsformer og livstolkninger.

Forlaget Hovedland 1988

På lager

Beskrivelse

INDHOLD: Et guldalderbillede. – Negativet. – At skrive sin egen historie. – Ole Pedersen Kollerød og “Min Historie (1840) . – Severin Weiersøe og “En jydsk Drengs Dagbog (1824 – 1833)- Thomas Overskou og “Af mit Liv og min Tid” (1868) – H. C. Andersen og “Levnedsbogen” (1832-1833) . – Efterskrift. – Arbejdsopgaver. – Sammenfatning. – Litteratur. – Noter. – Billedliste.- Uindbundet. – Illustreret med tegninger og kobberstik. – 192 sider. – Pænt eksemplar.