Fem magiske fortællere og et rids af romanens historie i Latinamerika

Den magiske tænkning trodser de grænser, som den moderne, oplyste tænkning har defineret mellem fiktion og virkelighed. Den magiske realisme lader ikke magien stå alene, men magien kombineres med realisme, og det er det, der forbinder de latinamerikanske forfattere til en virkelighed, som de ofte selv har været underkastet i forbindelse med revolutioner. Det gælder både de teknologiske og økonomiske revolutioner, men også ændringerne i kulturel og politisk henseende. Den langvarige, mexicanske revolution , der begyndte i 1909, kan aflæses i Miguel Angel Asturias’ “Præsidenten”. Gabriel Garcia Marguez tog i 1948 afstand fra den ekstremt voldelige borgerkrig i Columbia, men engagerede sig samtidig politisk og sluttede også venskab med Fidel Castro. – Isabel Allende har med “Åndernes Hus” skrevet sine kommentarer til det kup, der i 1973 styrtede hendes onkel, Salvador Allende som præsident for Chile. Den magiske realisme er derfor ikke forfatternes forsøg på at skrive sig op på et magisk tæppe, men at komme tættere på virkeligheden. Bag denne form for litteratur ligger fortællingen om, at den latinamerikanske kultur og litteratur var anderledes end den, som kom fra “den gamle verden”.

Varenr.: 81.27 – H.3. – Biblioteksindbundet. – 284 sider. – Udgået, men pæn biblioteksbog. – Varenr. 81.27-H.1 – 130 kr. – TILBUD: 110 kr.