Beskrivelse
Bd. I: Metodesynspunkter. – Patriarkatet. – Nogle arbejdsdefinitioner. – Patriarkatet i 1800-tallet. – Lægevidenskabens mandsbillede. – Lægevidenskabens kvindebillede. – De nye kvinderoller. – Det litterære patriarkat. – Georg Brandes som eksempel. – Generel litteraturpolitik. – Ekskurs til Brandes’ Lassalle-bog 1881. – Tolerance-erklæringen: “Den danske Literatur efter 1870”. – Georg Brandes og kvindelitteraturen. – Faderligheden. – Dojuanismen. – Tristanismen. – Edvard Brandes / reservefiltret. – Camilla Collet – et andet filter. – Det moderne gennembruds kvinder. Forfattere for- og imod patriarkatet. – “Sønnerne” – Adolphine Fogtmann. – Alfhilda Mechlenburg. – Illa Christensen. – Constance Mynster. – Døtrene. – De moderne. – Ragnhild Goldschmidt. – Illa Christensen. – Olivia Levison. – Helga Johansen. – Vilhelmine Zahle. – Ingeborg Gerstenberg-Müller. – Maria Solter. – De traditionelle. – De religiøse. – Alberta Elzholtz. – Theordora Mau. – De falske. – Hilda Bertha Madsen. – Albertine. – De emanciperede. – ELSKERINDERNE: Nathalia Larsen. – Rosalie Rosenfeld. – Religiøse “elskerinder”. – KUNSTNERNE: Adda Ravnkilde. – Kunstneren hos de andre “moderne”. – De traditionelles kunstnersyn. – De religiøse kunstnerinder. – Jenny Blicher. – Kreativiteten. – DE SELVERHVERVENDE: Kristine Hansen. – Ekskurs til en navnesøster. – Højskolen og pigen. – Kvindesagskvinderne. – Emancipation og litteratur.
Bd. II: Mødrene. – Moderposition og moderfortæller. – Masochistisk moderskab: Massi Bruhn. – Matriarkalsk moderskab: Therese Brummer. – Madonna-moderen: Anna Erslev. – Moderligheden som underholdningslitteratur: Mathilde Kauffmann. – Religiøs moderlighed: Jenny Blicher-Clausen. – Moderlighed, kunst og modernitet. – HUSTRUERNE: Axelline Lund. – Emma Gad. – DET HELE MENNESKE: Erna Juel-Hansen. – Konklusion. – Biografier og bibliografier. – Noter. – Personregister. – Anvendt litteratur. – English summary. –
