Beskrivelse
HANDLING: “Sherlock Holmes skulle lige til at svare, da døren sprang op, og hvem kom farende ind i stuen andre end Peterson, bybuddet. Hans kinder var blussende røde, og hans ansigt udtrykte den mest levende forvirring og bestyrtelse.
“Gåsen mr. Holmes, mr. Holmes. Gåsen, Sir!”…Ja, hvad er der i vejen med den ? Har den fået liv igen og er basket ud af køkkenvinduet?
“Nej! Men se engang, Sir! Se, hvad min hustru fandt i dens kro !” Han holdt hånden frem , og på dens indvendige flade lå en blå sten, der funklede med usædvanlig stærk stråleglans. Den var knap så stor som en kaffebønne,,,Sherlock Holmes satte sig op og lod forestående en fløjten høre.
“Det var som pokker, Peterson”, sagde han. “Det kan man vel nok kalde et skattefund, Det er mere end en ædelsten´. Det er selve ædelstenen! Det er grevinde Morcars blå karfunkel” (s.32-33).