Rosenkilde, Adolph

Anders Tikjøb. En jydsk Degns Reiseerindringer.

Bog

DKK 95,00

 

Varenr.: SKØN 165– Fotografisk genoptryk fra 1861. – Indbundet. – Illustreret med kobberstik. – 62 sider. – Pænt eksemplar. – 95 kr.

Fortællingen stammer fra en føljeton i “Illustreret Tidende” beg. i året 1861, og da der var så stærk rift om de pågældende numre af bladet, udsendtes historien samme år som et særskilt tryk. Derefter kom udkom den gang på gang gennem re end 60 år. En så så vedholdende folkeyndest har vist ingen anden ugebladsroman opnået.

Forlaget Worminaums genoptryk af “Anders Tikjøb” skyldtes derfor ikke dens litterære kvaliteter, men snarere at den er et morsomt stykke kulturhistorie. Det hænger tildels sammen med den måde historien blev til på. I foråret 1861 var forfatteren, Adolph Rosenkilde, blevet bedt om at skrive tekst til en række billeder af det københavnske sommerliv.

Det,  syntes han imidlertid ikke,  var videre originalt, så for at give fremstillingen tilstrækkeligt liv og farve  fandt  forfatteren det nødvendigt at iklæde det hele en novellistisk form, hvori en hovedperson indføres.

Han var på samme tid af solid dansk oprindelse , men alligevel fremmed med hensyn til  de kendte steder og forhold ,som  kunne få nyhedens interesse for andre end ham. Sådan  fødtes  “Anders Tikjøb”.

Wormianum 1975

På lager

Beskrivelse

S. 12: “I den Tanke at gaae ind i et lille Vertshuus for at afspørge et billigt Gjestgiveri og tillige delicatere mig med et Glas godt københavnsk Øl, dreiede jeg til høire, hvor jeg kunde huske, at den gamle ærværdige, “Brokkens Bod”, skulde ligge. Aa! – Den gamle Rønne var aldeles forsvunden; stadselige Bygninger kneisede nu paa den gamle Tomt, som i felere hundrede Aar havde været et Mødsted for saa mange kjække Søgutter, der her ret af Hjertens Lyst sloge Gjækken løs, før de atter skulde ud at pløie “de vaade Veie”…Jeg havde troet at kunde betragte Kjøbenhavn som en gammel Bekjendt; men det sig nok ikke gjøre. Jeg stod længe og stirrede paa disse nye Omgivelser, medens gamle Minder droge mig forbi, hvorpaa jeg betroede mig til en lille Dreng, der lod til at være godt kjendt i Staden, og han førte mig ned til St. Anna Plads og Nyhavn, hvor han sagde, at der var fuldt op af smaa Gjæstgiversteder.”