Kirkegaard, Jens. - Olsen, Knud., - Jensen, Tove.

Teknikkens huse. Bygningskulturens Dag 1998

Bog

DKK 55,00

Der er mange offentlige bygningsværker i Danmark. Og mange af dem er bygget tidligt i 1900-tallet, hvor økonomien i danske kommuner var lille. Talrige eksempler er der på ældre, offentlige bygningsværker, som stadig er markante elementer i byerne. Vandtårnet i Esbjerg, Elværket i Horsens, Østre Gasværk i København m.fl. Det var håndfaste beviser på, at samfundets hjul blev holdt i gang ved at sørge for vand, elektricitet og renovation. Dengang var bygningerne ikke kun en teknisk investering, men også en politisk. Også i dag bygges gode offentlige driftsbygninger. Kraftværket i Horsens og rensningsanlægget i Helsingør er to eksempler, som begge er tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg. Bygningsværker, der vil stå som monumenter i mange år endnu. Men der bygges også dårlige bygningsværker, fordi stoltheden over at kunne bygge er for lille, eller fordi bygningernes levetid på forhånd gøres så kort, at arkitektur og materialer er forholdsvis ligegyldige faktorer i sammenhæng med den snævre brugsværdi.

Nationalkomitéen for Bygningskulturens Dag 1998

På lager

Beskrivelse

INDHOLD: De første offentlige anlæg. Byernes formåen i tiårene mod 1900. – Viborg Kraftvarmeværk. – Høflige huse. – Kommunale minareter og katedraler. – Vor fælles energi. -Gasværkets karakteristiske bygninger får nyt liv. – Fra gammelt elværk til moderne musikkonservatorium. – Tekniske anlæg af i dag. – Vore markante vandtårne. – At se de usynlige… – Det kommunale udråbstegn. – Kommunalt by-design, hvorfor? – Efterskrift. – Uindbundet. – Illustreret. – 53 sider. – Pænt eksemplar.