Beskrivelse
INDHOLD: Vel er vers godt for øjnene. – Poetikkens vending. – Poetisk versus sprogligt. – Vers, sprog og kognition. – Det naturlige sprogs universalisme. – Poetisk sprog og ekstraordinær erkendelse. – Versbegrebet. – Pragmatisk forspil. – Synligt for øjet eller inden for hørevidde. – Lyrikkens væsen. – Det recitationsmetriske dilemma. – Operationel definition af ves – Vers kontra prosa. – Fra lyd til skrift. – Det fafnerske frivers- og rytmebegreb. – Lyrikkens grænser. – Fra metrisk til grafisk. – Det fafnerske versbegreb. – Visuel form – visionær funktion. – Versets kognitiv-æstetiske struktur. – Versbegrebet som problem. – Modet dynmsik versbegreb. – Vers som vending. – Et organisk versbegreb. – Versets kognitiv-æstetiske funktion. – Enkambement-begrebet. – Kinæstetisk verssemantik. – Plovens gode gerninger. – Vendingens poetik. – Opfattelsen af frasen som friversets formdannende kraft. – Opfattelsen af arbtrært, orant og signifikant. – Versteksten som en pløjemark i sjælen eller queer at first sight. – Versifikation som autonom poetisk kognition. – Versifikation som bagvending. – Optiske bedrag. – Linjebrud som syntaktisk manøvre. – Verset som stående vending. – Hvad sagen drejer sig om – og omvendt. – Formfuldendt, meningsfuldendt. – Verset som pseudosætning. – Punkt kontra punkt. – Det versale ikon. – Fra ordpløjning til ordskælv. – Vendingens nødvendighed. – Afslutningsvis. – Noter. – Anvendt litteratur. – Navne- og emneregister.
