Sila. Præsentation af grønlandske digtere og forfattere af i dag – en antologi.

Varenr. Skøn 100 / H – 7.  –  Uindbundet. – Illustreret af Anne-Birthe Hove. – 130 sider. – Pænt eksemplar m. navn på titelblad. –  95 DKK

Sila er det grønlandske ord for sindstilstand, univers, forstand, erfaring, bevidsthed – det, der er udenfor eller simpelthen “vejr”. Grønlands Forfatterforening har besluttet at udgive en samling af nulevende forfattere og digtere i en bog på dansk med det formål at give en bred præsentation af, hvad der foregår i det grønlandske åndsliv. Den skrevne grønlandske litteratur har sine rødder lige så meget i den europæiske litteratur som i de grønlandske fortællinger. Selv om fortælletraditionen stadigvæk eksisterer, er den vestgrønlandske digtekunst blevet afløst af salmer og sange, der var bygget efter den europæiske metrik. Sangtraditionen overlevede i udkantområderne, men i mange årtier var den baseret på fast repertoire. I de senere år er den så småt ved at blive fornyet – ikke mindst i Østgrønland. Dertil er der kommet nogle vestgrønlandske, kritiske digte med traditionel opbygning, formentlig inspireret af sangkamptraditionen. Egedeklanen skrev dels de første oversættelser af religiøse tekster og de første grønlandske salmer, men andre danske og norske missionærer kom til, og den første salmebog udkom i 1761. En af de meste produktive salmedigtere var missionær K. Kjer. Han udgav i 1832 nogle gendigtede verdslige sange på grønlandsk, hvoraf en del var drikkeviser.