Oliver Twist.

Charles Dickens skriver i bogens forord: Der var engang, da man fandt det råt og chokerende, at nogle personerne i bogen er hentet fra de laveste kriminelle lag af Londons befolkning. Det forekom mig, at hvis man skildrede en samling forbrydere, som virkelig eksisterede i al deres tilværelses nedværdigende usselhed, ville det være et forsøg værd og en samfundsnyttig gerning. Og hvad er det så for en tilværelse, der i bogen skildres som en forbryders hverdag? Hvad tiltrækkende kan der være i den for oprørske mennesker? Her er der ikke noget med at galoppere over hgeder i måneskin, ingen glade gilder i de hyggeligst tænkelige røverhuler, ikke noget af den frie fandenivoldskhed, som man fra tidernes morgen har omgivet landevejn med. Londons kolde, våde og forblæste gader ved midnat, de ækle beklumrede humre, hvor lasten lever så tæt sammenstuvet, at den ikke har plads til at vende sig, hjemsteder for sult og sygdom, hvor de usle pjalter dårligt kan hænge sammen – hvad tiltrækkende er der ved den slags? I året 1857 var der en forunderlig rådmand i London, der offentligt hævdede, at Jacob’s Island ikke eksisterede og aldrig har eksisteret. Jacob’s Island er uhøflig nok til at eksistere i året 1857, omend der er sket store forandringer til det bedre der.