Beskrivelse
– “Min lille dreng er begyndt at leve. Forsigtig og snublende nu og da på sine lidt kalveknæede ben går han på de brosten, der skal gås på, titter på det, der skal ses på, bider i æblerne, de justerte og de forbudte. Han er ikke smuk, så han bliver nok køn. Men han er dejlig. Hans ansigt kan lyse op i et pludseligt strål, og han kan se på en med ganske kolde øjne. Han har et stærkt instinkt og lader sig ikke bestikke. Endnu solgte han aldrig et kys for et stykke brystsukker. der er folk, han kan lide, og folk, han ikke kan lide. Der er én, som utrættelig og forgæves bejler til hans gunst , og forleden sluttede han venskab med en anden, som ikke havde sagt goddag til ham, før han kravlede op på hendes skød og lagde sit til rette der med tindrende beslutsomhed. Han har en vane, som jeg elsker. Når vi går sammen, og der er noget, der betager ham, slipper han øjeblikkeligt min hånd. Når han så har undersøgt fænomenet og er kommet til et resultat, har jeg atter hans lille næve i min.” (s. 32)
