Beskrivelse
HANDLING: 7 kandidater til en høj stilling inden for et internationalt firma møder op til en udvælgelsestest i Madrids finansielle centrum. Samtidig oversvømmes gaderne uden for af en enorm anti – globaliseringsdemonstration. Under testen kommer ansøgernes forskellige personligheder til udtryk: Den aggressive, den ubeslutsomme, den usikre og vinderen . Alle skal de gennemgå en mareridtsagtig procedure, der kaldes for ”Grønholm Metoden”. Undervejs i testen opstår en stemning af mistro, angst, paranoia og bedrag, og langsomt nedbrydes enhver form for empati. Tilbage er kun ydmygelser og en iskold kamp for overlevelse i en følelsesmæssig afstumpet arbejdsverden.