Kongens Have. En lystvandring gennem 300 år

København år 1600. Kongens plads er på slottet på Holmen og kun sjældent bliver der tid til længere ophold på Kronborg og på Frederiksborg, som er under opførelse. Men haven , der hører til slottet på Slotsholmen , er for lille, og Vingården i nærheden af Mikolaj Kirke, inddrages gradvist for at give plads til nye boliger. Christian IV ser det derfor som sin pligt at udvide de kongelige besiddelser uden for volden og give plads til en ny bydel. Kongen ønsker også en ladegård uden for bygrænsen, men så nær, at forsyninger er inden for en rimelig afstand. Der opkøbes jord, og arbejdet kan påbegyndes. Eksisterende huse rives ned og træer fældes. Den store byggegrund planeres og gøres parat til at modtage Christian IV’s storstilede have- og ladegårdsanlag. Da Rosenborg er ved at være færdigt, er det vokset fra et lille og kort hus i to stokværk til det slot, som vi i store træk kan se i dag. Vinranker og morbærtræer ankommer i store kurve fra Holland, og flere hundrede rosentræer indføres til haven, og lidt senere 1.000 hvide rosentræer fra Holland. D. 5. marts 1624 kalder kongen det i et brev for første gang “Rossenborrig” – Bogen beskriver i overordnede træk Rosenborg Slot og dets have. Vægten er især lagt på den udvikling , som Kongens Have har undergået i tidens løb med tilhørende skulpturer, springvand og havepavillon m.m.