Asbjørnsen og Moe

Eventyr

DKK 130,00

Varenr. 39.12 / Bø-9. – Indbundet. – 2003. – 2. udgave. – 341 sider. – Med sort-hvide illustrationer af Erik Hjorth Nielsen – Stort format. – 135 DKK

Eventyrene i bogen bygger alle sammen på optegnelser af mundtlig  norsk fortælletradition. De er hentet fra bøgerne “Norske Folkeeventyr”, som Peter Christen Asbjørnsen (1812-1885)  sammen med vennen Jørgen Moe ( 1813 – 1882 ) udgav i årene 1841- 1844. Asbjørnsen og Moe fik med deres eventyrsamlinger en særlig betydning for  norsk sprog- og kulturudvikling. Med deres evne til at opfatte og gengive den enkelte fortællers fortællestil og især Moes stilsikkerhed inden for fortælletraditionen, skabte de et særegent og levende skriftsprog, der lå tæt op ad talesproget.

Oversat fra norsk af Lisbeth Jensen

Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck - 2003

På lager

Beskrivelse

INDHOLD: Drengene som mødte troldene i Hedalsskoven. – Prinsessen på Glasbjerget. – Tommeliden. – Askefis som stjal troldens sølvtænder. – Lille Åse Gåsepige. – Kari Træskørt. – Drengen, som ville fri til kromutters datter. – Espen, som fik prinsessen til at le. – Hanen og ræven. – Gale-Mathias. – Hvidbjørn kong Valemon. – Dukken i græsset. – Lillekort. – Katten på Dovrefjeld. – En præstehistorie. – Guldslottet som hang i luften. – Det blå bånd. – “Goddag mand – Økseskaft ” –  Askefis som fik prinsessen til at  beskylde sig for lyve. – Bette Jens med violinen. – Bjørnen og røven. – Askefis som fik prinsessen til at beskylde sig for at lyve. – Træbruden. – Ridder Rød og Askefis. – Konen, der flød mod strømmen. – Bamse Brage. – Tobaksdrengen. – Mumle Gåseæg. – Den lider ingen nød, som alle kvindfolk er glade for. – Soria Maria Slot. – Hanen og hønen i nøddekrattet. – Enkesønnen. – Dumme mænd og pokkers til koner. – Kulsvieren. – De syv føl. – Kæmpen , som ikke havde hjerte i livet. – Hønen, der tripper ompå bjerget. – Østen for solen og vesten for månen. – Katten, som ville æde alverden. – Vogte kongens harer. – Drengen som gik til nordenvinden og krævede melet tilbage. – Nogle koner er sådan. – Drengen, som gjorde sig til løve, falk og myre. – Giske. – Smørbuk. – Pandekagen. – Den grønne ridder. – Fiskersønner. – Skipperen og Gamle-Erik. – De tre prinsesser i Hvideland. – Hanen, som faldt i bryggekarret. – Præsten og klokkeren. – Mestermø. – Hønen, der skulle til Dovrefjeld for at alverden ikke skulle forgå. – Drengen og Fanden. – Bonde Vejrskæg. – Lurvehætte. – Grisen og dens levemåde. – Guldfuglen. – Hårfager som ikke ville gå hjem. – Kværnen, som står og maler på havets bund. – Vædderen og grisen, som gik tl skovs  for at bo for sig selv. – Askefis og de gode hjælpere. – Håkon Hestemanke. – Ikke kørende og ikke ridende. – Drengen, som skulle tjene tre år uden løn. – Poul Nabogård. – De tre prinsesser i det blå bjerg. – Den syvende husbond på gården. – Mandens datter og konens datter. – Hr. Per. – Ræve -enken. – Verden lønner ikke anderledes. – Følgesvenden. – Manden , som skulle passe hos . – Store Per og Lille Per. – Smeden, som de ikke turde slippe ind i Helvede. – De tolv vildænder. – Prinsessen, som ingen kunne lukke munden på. – Askefis , som kappedes med trolden. – En gammeldags juleaften. – Efterskrift. – Register.