Beskrivelse
” Da jeg var 5 år, bed jeg tungen halvt af. Det skete i børnehaven. Jeg sad oppe i rutschebanen. Det var forår, og det blæste i de nyudsprungne kastanjetræer. Rutschebanen var det højeste punkt på legepladsen, og derfra kunne jeg se alle de andre børn, en af dem kiggede op på mig. Da jeg satte fra og begyndte at glide ned, rakte han tunge af mig. Jeg rakte tunge tilbage, og da jeg nåede ned i sandkassen, klappede tænderne sammen, Jeg mærkede en skarp, varm smag fylde munden, og de andre kom løbende og slæbte mig hen over fliserne … og ud på børnehavens toilet … Min far var tandlæge. Han mente nok, han kunne sy min tunge på igen med sine store ravgule fingre som smagte af tobak. Han prøvede først at sy min tunge fast to gange, inden jeg kom på hospitalet. (s. 7 – 8)
INDHOLD: Tunge. – Frø. – Værelse. – Klinik. – Voliere.- – Dyr. – Tænder. – Doris. – Nytår. – Javid. – Besøg. – Konfirmation.