C. Bartholdy

De Ti Bud. Dansk ungdom tilegnet

DKK 35,00

Varenr. 23.7 – Uindbundet. – 105 uopskårne sider. – Pænt eksemplar. – 35kr

De 10 bud blev givet til det jødiske folk over 1000 år før, Jesus blev født, men de er også en rettesnor for kristne. Bogens kommentarer til de 10 bud  er beregnet for unge mennesker, og  forfatteren  giver sine egne forklaringer på gamle  sproglige formuleringer i  Det Gamle Testamente og i De Ti Bud.

Hvert af de ti bud sættes samtidig  ind i en mere nutidig sammenhæng i forhold til skolen,  forældre, venner og fornuft samt tro,  som er relevant for unge mennesker.

Lohses Forlag - 1964

På lager

Beskrivelse

“Det fjerde bud. ÆR DIN FADER OG MODER : “Næste” er et gammelt ord, der betyder nærmest. Vore forældre er vore nærmeste. Vi er børn af to mennesker, og dem har Gud valgt til os. Det nytter ikke det fjerneste, om vi måske kunne foretrække at have helt andre forældre, der var rigere, klogere og mere berømte. Da jeg var ung, gik der er et stykke på Det Kongelige Teater, hvori forekom en replik: “Man kan ikke være forsigtig nok i valget af sine forældre”. Det lo vi meget af, for venner kan man vælge, men forældre har en anden valgt til os.

Nu er der den kedelige ting ved vore forældre, at de ikke er fejlfri. Der kommer uvægerligt en dag, da vi ser, at de er behæftet med skrøbeligheder. Men hvad nu , hvis man har forældre, som bogstavelig talt ikke er værd at ære ? Vi kommer ikke uden om, at der findes dårlige forældre. Selv hæderlige forældre kan være svære at ære , når et ungt menneske møder uvenlighed og fjendskab fra sine forældre, når man samtidig skal stå imod dem og ikke glemme det fjerde bud. ” (s. 42-43)