Beskrivelse
INDHOLD: De europæiske ideer. – Israel. – Gud og verden. – Mennesket. – Loven. – Folket. – Historien. – Den græsk-romerske verden. – Det apollinske og det dionysiske. – Kosmos. – Polis. – Skæbnen. – Matematisk og naturvidenskabelig erkendelse. – De ægyptiske og babyloniske forudsætninger. – Den ioniske naturfilosofi. – Den pythagoræiske skole. – Den græske matematik. – Eleaterne. – Elementlæren og atomteorien. – Skepsis. – Den udødelige sjæl. – Sjælens ordnethed og lykke. – Ideernes verden og fænomenernes. – Matematikkens betydning for Platons idelære. – Platons stat. – Det antikke verdensbillede. – Almenbegrebet. – Videnskabernes inddeling. – Den aristoteleske dynamik. – Sjælens uberørthed. – Menneskets genfødelse. – Mystik. – Det senromerske kejserdømme. – Den kristne enhedskultur. – Jesus som frelsergud, . Gud som kærlighed. – Kravet om næstekærlighed. – Gudsstaten. – Kirken som frelseanstalt. – Romerret og germansk ret. – Guds eksistens. – Autoritet. – Den senmiddelalderlige mystik. – Menneskets frigørelse. – Mennesket som individ. – Det grænseløse univers. – Den uendelige verden. – Det personlige gudsforhold. – Livet i kald og stand. – Teokratiet. – Det nye verdensbillede. – Inertiens lov. – Tvivl og vished. – De medfødte ideer. – Erfaringen som eneste kilde. – Formodning i stedet for vished. – Oplevet kristendom. – Den naturlige religion. – Sekulariseringen. – Livets humanisering. – Naturret. – Oplysningen. – Almenvilje. – Menneskerettigheder. – Liberalisme. – Konservatisme – Konservatisme. – Det aprioriske. – Respekten for medmennesket. – Det religiøse postulat. – Det grænseløse jeg. – Den historiske udvikling. – Marxisme. – Revisionisme og syndikalisme. – Kommunisme. – Historieopfattelse. – Georgisme. – Udviklingstanken. – Kristendommen som en religion. – Det empiriske virkelighedsbegreb. – Imperialisme. – Den klassiske naturerkendelse. – Relativitetsteoriens iagttagelsessituation. – Atomfysikkens iagttagelsessituation. – Komplentaritetsbegrebets anvendelse uden for fysikken. – Det ubevidste. – Kulturmønskret. – Eksistens. – Sproget som erkendelseskilde. – Den europæiske tanke. – Register.
