Slået op d.

I al sin afmagt . Historisk roman fra 1500-tallet om Bygholm-borgen ved Horsens

I al sin afmagt / Roman af Anne-Mette Knudsen. –   Forlaget Horsnæs, 2023. –  Uindbundet. – 227 sider. – PRIS: 150 kr.

En retsstrid om landgilde 1495 – 1551

Romanen ”I al sin afmagt”  tager udgangspunkt i gamle domme fra en langvarig strid mellem en fæstebonde  ved navn Bertel Sørensen og lensmanden på Bygholm-borgen ved Horsens : Holger Ottesen  Rosenkrantz ( 1517-1575). Hvornår fæstebonden Bertel Sørensen blev født, ved man ikke, men at han var en virkelig person er der mange beviser på.

Som andre fæstebønder var han også forpligtet til at udføre gratis arbejde for lensmanden. Hvor meget afhang blandt andet af de to fæstegårdes størrelse. Striden mellem Bertel Sørensen og lensmand Holger Rosenkrantz begyndte for alvor, da lensmanden påstod, at fæstebonden ikke var fritaget for at betale landgilde til ham. For det var den tidligere lensmand på Bygholm-borgen, der  i 1495 havde fritaget ham for dette.

I 1551 var det Holger Rosenkrantz, der var lensmand , og derfor fastholdt han, at Bertel Sørensen havde pligt til at betale landgilde til ham. For i 1544 var der kommet en ny jordebog ( en slags skatteoversigt) , som pålagde fæstebonden at betale afgifter som alle andre fæstebønder, der hørte under Bygholm Len. Lensmanden lod derfor Bertel Sørensen stille for retten ved Bjerre Herredsting, Viborg Landsting og til sidst for Rigsretten.

Fangehul, trusler om halshugning og fredløshed

Men intet hjalp. For Bertel Sørensen fandt det meget uretfærdigt, at han i 1551 igen  skulle betale landgilde , når der  allerede i 1495 fandtes dokumentation for, at han var fritaget for at betale afgifter af sine to fæstegårde.

Bertel Sørensen betalte dog ikke sin gæld inden for fristen, og han endte derfor i fangehullet på Bygholm-borgen. Han blev dog løsladt mod igen at overholde en ny aftale om at betale sin gæld til lensmand Holger Rosenkrantz.

Fæstebonden nægtede også denne gang at betale sin gæld, og til sidst blev det for meget for både retsvæsenet og lensmanden på Bygholm-borgen. Det blev derfor aftalt, at Bertel Sørensen skulle  jages en skræk i livet, og  H. Rosenkrantz’ foged på  Bygholm og hans svende mødte op med bødlen og hans rettersværd for at få ham til at forstå, at han nu ville blive halshugget  på grund af sin stædighed.   Bødlen lod   – efter aftale med lensmand Holger Rosenkrantz  – fæstebonden  beholde sit hoved. Men fæstebonden ville stadig ikke betale in gæld til lensmanden.

I 1557 havde  Bertel Sørensen under endnu et retsmøde udvist foragt for retten . Derfor blev han til sidst  erklæret fredløs ved Bjerre Herredsting. – Herefter er der ikke flere oplysninger om sagen.

Romanen er et forsøg på at fortælle om, hvordan det gik den fredløse fæstebonde Bertel Sørensen .   Tog  nederlaget til lensmand Holger Rosenkrantz  og tabet af de to fæstegårde   så meget på ham, at han brød helt sammen  ? Eller klarede  han sig trods alt ?

Romanen udkom i februar 2023 og  kan bestilles hos :

Forlaget Horsnæs.  – MAIL: anne.m@forlagethorsnaes.com. – TELEFON: Tlf. 4072 3906.

eller

Antikvariat Horsnæs. – MAIL: kontakt@antikvariat.horsnaes.dk – TELEFON: tlf. 4072 3906.